Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN HERMAN WESSEL 167
Johan Herman Wessels grav på Trinitatis kirkegård i Kjøbenhavn. Til venstre for graven
er Johs. Ewalds grav.
faller ikke et sekund ut av sine roller. Dette er tragedie, til døden. Men
på den annen side — ikke et sekund ophører de å være de ordinære per-
soner de er, med sine flate og flaue tanker og følelser. Grete, tragediens
heltinne, legger ikke et øieblikk til side sitt alvor og sin appetitt. Hennes
store tragiske elskov og henns evig sultne mave melder sig alltid sam-
tidig. Når hadde en heltinne en slik appetitt gjennem fem tragiske akter!
Hun er full av høihet og matlyst:
Hvor er min Skiæbne haard!
Fra et til andet Sted jeg i den Tanke gaaer,
At min Forfatning sig med Stedet skal forandre,
Men Sorgen følger mig, ihvor jeg end vil vandre.
Jeg ned i Haven gik, min Sorg spadserte med,
I Gyngen’ satte mig, min Sorrig op og need
Sig gyngede med mig. Ja i vort Spise-Kammer,
Hvor jeg saa tidt tilforn fandt Raad mod al Slags Jammer,
Omsonst jeg søger nu en Lindring for mit Sind,
Min Sorg med lige Skridt ledsager mig derind.
Jeg tænkte, røget Flesk kan hielpe, hvem kan vide?
Men følte Flesk og Sorg i Halsen fast at sidde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
