Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 FRA HOLBERG TIL WERGELAND
Boer jeg ved den nøgne Strand
Paa en Holm fuld af Æg mellem rullende Bølger,
Hvor en Fuglehær paa Vand
Sild og Brisling og Morten forfølger, —
Trak jeg da en Fiskedræt
Fuld af Rogn, saa min Baad var paa Vei til at synke.
Og jeg saa blev glad og mæt,
Maae den Gierrige længe nok klynke.
Een Ret nok paa Nøisomheds Bord:
Fisken svømme! det var et Ord;
Derpaa drak jeg mig et Glas,
Sang og drak Fiskeriernes Flor.
Friskt vær fulgte ham. Det var
styrke og friskhet i hans forkynnelse
som prest, når han bare ikke skulde
hevde ortodoksien mot fritenkeriet, da
ET ee nr blev han pavemessig og hovmodig. Hans
egen religiøse følelse var sund. Da ra-
sjonalistene vilde reformere salmebok og ritual, reiste han sig i sin velde
for å redde den skjønne poesi i det gamle. Med djervhet kjempet han
mot den danske rasjonalist Chr. Bastholms forslag til endringer i liturgien
for å gi den mere «Varme, Høitidelighed og Værdighed» og et «værdig
Menneskepræg». Bastholm vilde ombytte den gamle herlige velsignelse
«Herren lade sitt ansikt lyse over dig, Herren løfte sitt åsyn på dig og
give dig fred» med det <«lettfatteligere»: «Herren skjenke Eder alt sit
gode og afvende alt ondt fra Eder». Med brennende iver og styrke og
ekte følelse forsvarte Nordahl Brun den gamle form nettop for dens skjønn-
hets og rike følelses skyld.
Hans folkelighet er gjennem mange år sann og sund, hans sans for
bønder og bønders liv ikke bare litteratur, ikke bare hyrdepoesi. Han
hadde en gryende historisk forståelse, han følte at bøndene var de i be-
folkningen som best hadde bevart tradisjonen, hos dem var det man skulde
søke forbindelsen med vår gamle historie og vår gamle kultur. I sine taler,
og det er der man skal søke ham også som skribent, er der levende og
friske billeder fra folkets liv. Han er fjernt ute i slekt både med Petter
Dass og med Ludvig Holberg. Hans humør kan ha folkelig bredde som
hos Dass, men blir i hans prosa Holbergpreget. Det er Holberg i hans
ypperlige reisedagbok «Journal paa Frue Anna over en Reise fra Bergen
til Kiøbenhavn, ydmygst fremsendt til mit Rederie, det er Kone, Børn og
nærmeste Venner af Forfatteren». Men det er mere beveget stemning, mere
lyrikk om man vil i Bruns humør, hans fantasi er djerv og løssloppen her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
