Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KNUT HAMSUN 115
Hamsuns gård Nørholm, mellem Grimstad og Lillesand. Hamsun kjøpte denne gård i 1918.
alle vet. Og til slutt gis dette billede av ham, hvori bokens moral avslører
sig og hvori Oliver opstilles som symbol:
«— — Om nogen kom og bydde ham Døden, saa vilde han ikke motta
den, langtifra. Livet er ikke værst synes Oliver. Det er ikke alle, som har
det saapas, som han, Tak over Hodet, daglig Brød, en Tokrone i Lommen,
Kone og Børn — og slike Børn! Han er det varige Menneskestof.
Der hinker han hjemover. Han er noget marodør, litt ufuldkommen
av sig, men hvad er fuldkomment! Livet i Byen realiserer sit Billede med
ham, det kravler, men det er like travelt for det. Det begynder om Morg-
ningen og varer til kvælds, saa lægger Menneskene sig. Og somme lægger
sig under en Presenning.
Smaat og stort sker, en Tand av Munden, en Mand ut av Rækkerne,
en Spurv til Jorden.»
«Sisste Kapitel» er ikke en så betydelig og merkelig bok som «Konerne
ved Vandposten». Dens første del er trettende lang, de stadig kunstferdig
omsnudde gjentagelser virker ikke efter sin hensikt, men gjør en mis-
modig og mistrøstig. Men avsnittsvis og særlig i siste del reiser den sig med
stérk og uhyggelig kraft. Det er igjen motsetningen mellem de overflødige
og de nyttige, mellem vrimlen av likegyldige «samfundsmennesker» og det
enkelte nyttige naturmenneske. Hovedhandlingen er henlagt til det store
nye overflødige sanatorium «Torahus», dette symbol for alt det likegyldiges
verden, første gang avbildet i «Den sidste Glæde». Men ikke langt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
