Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Almue ikke meer tager i Betænkning at forlade den gamle
Meening, og Erasmi Montani Lærdom udi ingen Landsbye
meere fordømmes som Kietterie«; men selve epistelen
er ikke desto mindre skrevet for at argumentere mod
en, der af theologiske grunde »endnu henger ved den
gamle Meening om Solens og Firmamentets Gang og
Jordens Stillestaaelse«. Paastanden maa vel derfor
betragtes som et argument blandt de øvrige argumenter, og
deraf kan man vel udlede dens kategoriske form; men
selv om den skulde være mere, maa man huske paa, at
der ligger et kvart aarhundrede mellem denne ytring
og »Erasmus Montanus«’s tilblivelse. At landbefolkningens
forestillinger paa dette omraade var temmelig mørke
i Holbergs dage, derom har man i alle fald tilstrækkelige
vidnesbyrd. Saaledes troede bønderne i 1716, at
de stærke og hyppige nordlys, som udmærkede det aar,
var et varsel om landeplager [1], og selv saa sent som i
1746 opfattede man en komet som et varsel om en
kvægpest, der omtrent samtidig rasede i Danmark. [2]
»Erasmus Montanus«, der er forfattet i 1723, er da
ingenlunde nogen anakronisme. Paa samme tid som
stykkets konflikt har sine sidestykker i en stor historisk
kulturkamp, har den sin bund i de virkelige forhold i
samtiden. Situationen er den samme som paa
Copernicus’s og Melanchthons tid; kun er alle forhold bleven
betydelig reducerede. Paa Bjerget repræsenteres
Melanchthon af Jeronimus og Jesper ridefogd, men saa er
rigtignok ogsaa Copernicus bleven til Erasmus Montanus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
