Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5-1
Stedmoder det, og blev overvældet med de hæftigste
Bebrejdelser. »Jeg vil ikke paa nogen Maade taale den Skabning
længer i mit Hus! En saadan Skam finder jeg mig ikke i!
L)el æreløse Fruentimmer! udbrød Stedmoder, og blev ved
paa den Maade; Helenes Taarer og Bønner formaaede ikke
at dæmpe hendes Vrede, Palyas Haar blev skaaret af, og
hun blev henvist til Mejeriet; hun var netop i Færd med al
brodere en særlig fin Skjorle, og skulde nu sy den færdig
nede i den mørke Mælkestue foran et usselt lille Vindue.
Polya fuldendte sit Arbejde og mange liere endnu, og haabede
paa Tilgivelse — men den kom ikke!
Hendes Kæreste, Tjener hos en Nabo-Godsejer, bad om
Tilladelse til at ægte hende, men da han ikke havde Penge
al tilbyde, blev hans Forlangende afvist. Polyas altfor
dameagtige Væsen blev nu brugt som en Bebrejdelse imod hende,
og man forberedte hende en bitter Skæbne. Der fandtes i
vort Hus en Mand, der grundet paa sin lille Væxt brugtes
som Postillon; han kaldtes aldrig andet end (len hjulbenede
Filka«. Mens han var Barn, havde han engang faaet cl
frygteligt Spark af en Hest og var ikke voxet siden den Tid.
Hans Ben var krogede, hans Fødder drejede indefter, Næsen
brækket og bøjet til den ene Side, hans Mund var ogsaa
fordrejet. Til dette Uhyre besluttede mine Forældre at give
Polya; hun blev med Magt tvungen til at ægte ham. Saa
blev de begge som Bonder sendt til Faders Gods i Ryazan.
Ingen tænkte paa, at der hos en Livegen kunde lindes
menneskelige Følelser, og da Turgenjev udgav sin lille
Historie »Mumu«, og Gregorovicli begyndte at skrive sine
gribende Noveller, som fik Læseren til at græde over de
Livegnes Skæbne, var det for de lleste en ny og uventet
Aabenbaring. »De elsker akkurat som vi! — hvor er det dog
muligt!« udbrod sentimentale Damer, der aldrig kunde læse
en fransk Roman uden at udgyde Taarer over den adelige
Helts eller Heltindes Genvordigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
