- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
185

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185

mene?« Det betod det samme som i Lobet af tyve Dage,
ikke én mere, at tilbagelægge en Strækning paa 3200
engelske Mil (fra Nischnei-Novgorod benyttedes Jærnbanen)
og at sidde Dag og Nat i en Postvogn, som skiftedes
ved hver Station; thi intet Køretøj kunde i lang Tid
ad Gangen taale den hurtige Fart henover de frosne
Landeveje. Men Tanken om at skulle gense min Broder
Alexander var for mig altfor fristende til at jeg kunde afslaa
Tilbudet, og jeg rejste allerede næste Aften. Da jeg naaede
det vestsibiriske Lavland og Ural, blev Bejsen en ren Lidelse.
Der var Dage, hvor Vognhjulene mellem hver Station var
kørt i Stykker paa de frosne, ujævne Veje. Ogsaa Floderne
begyndte at fryse til, og jeg maatte i en usselig lille Baad
midt imellem drivende Isflager sætte over dem. Da jeg kom
til Tomsk-Floden, nægtede Bonderne at færge mig over, og
da jeg vedblev at trænge ind paa dem, erklærede de, at de i
saa Fald först maatte have »en Kvittering«.

»Hvad Slags Kvittering er det, I skal have?« spurgte jeg.

»Skriv paa et Stykke Papir: »Jeg undertegnede
bevidner herved, at jeg druknede ved Guds Vilje og ikke ved
Bøndernes Uagtsomhed!« Naar vi faar det, skal vi sætte
Dem over.«

»Det skal I med største Glæde faa — naar vi forst er
paa den anden Bred!« svarede jeg, og det lykkedes mig
tilsidst at faa dem til at sætte mig over.

Endelig naaede jeg Moskow, hvor min Broder
modtog mig paa Jærnbane-Stationen, og vi fortsatte nu sammen
Rejsen til St. Petersborg.

Ungdom er en vidunderlig Ting. Jeg havde rejst
uafbrudt i fire og tyve Dage og Nætter og kom tidligt 0111
Morgenen til St. Petersborg. Samme Dag afleverede jeg mine
Depescher og gjorde Visit hos en af mine Tanter. Hun var
straalende glad ved at se mig. »Det passer udmærket,« sagde
hun. »Vi har et lille Bal i Aften! — Du vil vei nok

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free