Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Blot nogle faa sad igjen, og en af disse holdt Grevens
Hest.
Nogle Øieblikke efter forlod baade Greven og Engelbrekts
Budbærer Borganæs. Men Blikke giftigere end Sagaens Trold-
pile fulgte dem, da de red over den nedfældte Vindebro.
Johan Wale stod paa Muren og saa gjerrigt efter de
bortridende.
Mor Mærta.
Greven og den unge Svend red tause ved hinandens
Side, og den førstes Ryttere fulgte paa nogle Hestelængders
Afstand. Veien til Borganæs slyngede sig i flere Bugtninger,
og overalt mødtes Øiet af de smukkeste Scenerier over Sjøen
og dens vakre Strande.
Saasnart de var komne over Elven, kunde de i nogen
Afstand se, hvorledes Grevens Datter og Fru Richissa samt
den øvrige Rytterskare i sagte Mag red fremad Veien. De
havde paa Grevens Tilraab draget forud, fulgt af Jøsse Eriks-
son. Greven troede, han kunde handle med mere Haab om
Fremgang, i Fald hans Mellemkomst skulde behøves, naar han
ikke besværedes af den myndige Fogeds Nærværelse. Og
visselig var det en indre Tilfredsstillelse over det gode Udfald
af denne lykkelige Indgivelse, der nu laa som et blidt Solskin
over hans alvorlige, men ædle Ansigtstræk.
Hvad som sysselsatte den unge Herman Bermans Tanker,
er let at skjønne. Endnu glødede hans Kind af Harme, endnu
var ikke Vredesflammen udbrændt i hans Øie. Og det var
ikke Flammen af en øieblikkelig opbrusende Vrede, men det
frembrydende Tegn paa en i Aarevis næret Hævnlyst, der nu
slog ud i fuld Flamme. Det var den første Varild, der nu
tændtes paa Bergets Top, tilkjendegivende for Ven og Fiende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
