Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
71
den Trost, at heller itte han er fri for den Svaghed, at hylde
en vis, for vidt dreven Fortierlighed for det norske Navn i
gamle linguististe og literaire Forhold; og derfor ille vil hore
den Advarsel: «Giv Island, hvad Island tilhorer , og
Norge, hvad norsk er!" — Men dette gaacr saa langt tilbage
i Tiden, at det ligesaa lidt vedkommer Standinavismens politiske
Hiernespind, som de nnverende nordiske Nationaliteter. Om vi
stamme fra „G other" eller «Gauter" er ganste ligcgyldigf der,
hvor det gielder , oln vi enten stnlle vedblive, eller ophore at vere
Danske; og der er i Professor Mnnchs Skrift saa megen klar
Sandhed og sund Fornuft, at vi gierne stieule den lerde og
aandrigt begavede Historieskriver Anvendelsen af hans Midlings
hypothefer.
Munch betragter overhovedet deu «ska ud in a vifti ske A gi
tation", for saa vidt den er «sentimental i sin Oprindelse,
doctrinair i sin hele Fremtreden", og grnndet paa uklare og
feilagtige Forestillinger om historiske Forhold, som «saa hnul
og gehaltlos, at den umueligt lan bane sig ret Indgang hos
Folket i noget af Landene, hvormeget den end ved sit Strig
kan synes at dominere"*). Den hele Hemmelighed i dens
vundne Udbredelse, Magt og Indflydelse angiver Mnncb
(S. 48) i disse faa Ord: «Standinavismens Ledere vare
tilligeOppositionens"; denne forstod, og furstaaer endnu,
«at sammenblande Skandinavismen med Follefriheden". Man
kan heller ikke sige andet, end at han fuldkomment har giennem
stuet, og saaledes uden Forbehold (S. 42—53) afsloret den danske
Skandincwismes Forblindelse, Daarstab og Forfengelighed ved
Siden af Selvydmygelsen, at det maatte vere en slem og bitter
Drik, han 1849 stienlede for vvre «dominerende" skandinaviske
Styrere og deres godmodige, trohiertige og lydige Tilhengere.
Med serligt Hensyn til Norge, da finder man hos Munck)
bekreftet, hvad Erfaring overhovedet har lert: at der netop i
dette Land, som har det dannede Tale- og Striftsprog tilfelles
med os, findes den mindste og svageste Tilboielighed for en
*) Om Skandinavismen, af P
. A. Munch, (aftrykt af Morgenbla-
det" for 1849. Nr. 73. 76. 78.) Christiania 1849. v. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
