Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Tænderne falde ud af Kæben. Og naar de saa
ligge og ere aller daarligst, med Lemmer saa stive og
bolne, at de intet kan staa imod, saa træffer det
aller-snarest, at der kommer en Tyrker eller en Dunkercher,
og saa er det altid Krumkniven eller Slaveriet.«
»Ja, det er den Ungdom, der driver Hs. Naade,
den har sligt uroligt gærende Blod nu om Stunder.«
»Deri kan I vel have Ret, Hans Badstuemand«,
sagde Hr. Niels, Sognepræsten ved Nikolaj Kirke, idet
han vendte sig om fra en Mand, han havde talt med,
og med Værdighed gengældte Borgernes ærbødige
Hilsener. »Men de gode Venner agte intet Hs. Naades
Mod og høje Sind, at han selv vil gaa ud, saa Tingen
kan komme i sin rette Gænge. Den, som gaar først
i en saadan Sag, maa altid lysne som et Eksempel
for alle dem, der komme efter. Alt her i Verden kan
ikke maales med Bismer og Alen, I’gode Mænd, og
den unge Ørn skal vel have Lov at prøve sine Vinger.«
»I taler som en skøn Bog, Hr. Niels«, sagde en
af Gruppen, »og I har altid saadan nogle bevægelige
Ord. Men jeg bliver ved mit: en regerendes Fyrste
og Herre skal blive hjemme og regere, og Peber og
Kanel bliver vist intet billigere, selv om Hs. Naade
skulde faa Held til at hitte en Genvej derud, hvor det
gror. Tyrker og Dunkercher holder han nok fra Livet;
de Fyre har kuns Mod, naar det gælder et enkelt
Fartøj, som ikke kan bide fra sig — men der er det,
Tyrker eller Dunkercher: tyrkiske eller flamske Sørøvere —
de sidste i Reglen fra Diinkerchen — som dengang gjorde de
nordiske Have usikre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
