Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drages med, var en Straf fra Gud, og at man kun
havde at ydmyge sig og afbede sine Synder.
Og Hr. Niels dundrede løs og fortalte Søfolkene,
at det var for deres egen Ugudeligheds Skyld, at
Skibet laa her og kunde ikke komme frem, men løb
Fare for at drive helt op under Nordpolen, hvor der
laa store Sejlsten paa Havets Bund, som holdt Skibene
fast, saa de aldrig nogen Sinde slap hjem mere.
Men medens Hr. Niels blev mere og mere ivrig
og slog hyppigere og hyppigere i Prækestolen, havde
han ikke lagt Mærke til, at alle de af hans Tilhørere,
der stod foran ham, efterhaanden havde vendt Blikket
mod et bestemt Sted til Vejrs bag ved ham. Der
havde Katten længe drevet sit Abespil i Rejsningen,
sprunget fra Raaen til Tovværket og udført de mest
halsbrækkende Kunster, og det havde optaget dem
langt mere end Hr. Nielses Tordentale. Men da den
paa een Gang i Forbifarten sprang over paa et Tov
der hang og dinglede ned fra Merset, og som et
Pendul svingede frem og tilbage lige over Lydhatten
paa Hr. Niels’s Prækestol, og til sidst med sit
aller-pudsigste Krumspring og med et Miau! lod sig falde
ned paa denne, — saa kunde Folkene ikke modstaa
længere, og fra et Par Hundrede kraftige Struber lød
der en skraldende Latter, lige som Hr. Niels med
dyb Stemme sagde Amen.
Søfolkene blev selv forskrækkede over det
voldsomme Latterudbrud i et saa højtideligt Øjeblik, og
Sejlsten: Magnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
