Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
ESTHER
virkelig har bibragt Dem den Forestilling, at De først ret kom
til Livet for tre Maaneder siden , maa De jo siden den Dag
befinde Dem som om De virkelig var et Barn. Følgelig maa
De opføre Dem som et Barn; De maa undgaa en fuldstændig
Forvandling, og jeg paatager mig at gøre Dem ukendelig. Først
og fremmest skal De glemme Lucien."
Den stakkels Pige ramtes i Hjærtet ved disse Ord ; hun
saa’ op paa Præsten og rystede paa Hovedet; tale kunde hun
ikke, nu da hun paa ny fandt en Bøddel i sin Redningsmand.
„De maa idetmindste give Afkald paa at se ham," sagde
Præsten. „Jeg vil bringe Dem til et Kloster, hvor unge Piger
af de bedste Familjer modtager deres Opclragelse; dér skal De
oplæres som Katholik, i den kristne Tro, dér skal De lære
Religionen at kende ; en Gang vil De kunne forlade dette Hus
som en kysk, ren og velopdragen ung Pige, hvis ..."
ii
Præsten rakte en Finger i Vejret og gjorde et Ophold
„Hvis De," fortsatte han „ føler Dem stærk nok til at sige
Zitteraalen Farvel her paa dette Sted."
„Ak," udbrød det stakkels Barn, for hvem hvert af Præstens
Ord havde lydt som en Tone af Paradisets Musik, „ak, hvis
det var muligt at jeg kunde udgyde alt mit Blod og faa nyt
i Stedet!"
„Hør efter, hvad jeg siger."
Hun tav.
„ Deres Fremtid afhænger af, hvor fuldstændig De forstaar
at glemme. Tænk paa, hvilke Forpligtelser der paahviler Dem:
et Ord, en Gestus, der røber Zitteraalen, dræber Luciens
Hustru ; et Ord udtalt i Drømme, en uvilkaarlig Tanke, et
übeskedent Blik, en utaalmodig Bevægelse, en gammel Min
delse, en Skødesløshed, blot et Nik, der røber, hvad De véd eller
til Deres Ulykke har vidst."
„Nuvel, ærværdige Fader," sagde Esther med en Helgen
indes Begejstring „at gaa i Sko af glødende Jærn og alligevel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
