- Project Runeberg -  Esther /
218

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kostbar Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218 HONORÉ DE BALZAC
Fru de Nucingen. Esther havde valgt netop denne Loge, fordi
hun fra den kunde se den Loge, der tilhørte Fru de Sérizy, i
hvis Selskab Lucien næsten altid befandt sig. Det var den
stakkels Piges eneste Lykke hver Tirsdag, Torsdag og Lørdag
at kunne se Lucien sammen med Fru de Sérizy. Denne Aften
var Klokken henad halvti, da Esther saa Lucien træde ind i
Grevindens Loge, bleg, bekymret, med næsten ukendeligt Ansigt.
Disse Tegn paa indre Oprør var dog kun synlige for Esther.
En Kvinde kender Ansigtet paa den Mand, hun elsker, som en
Sømand kender Havet.
„For Guds Skyld! Hvad fejler han mon? Hvad er der
sket? Mon han har nødig at tale med denne Djævel, der er
hans skærmende Engel, og som lever skjult paa et Kvist
kammer mellem Europas og Asias?"
Optaget af disse urolige Tanker hørte Esther næsten ikke
Musiken. Og man kan sige sig selv, at hun slet ikke hørte
Baronen, der havde sin Engels ene Haand imellem sine.
„Esther," sagde han, idet han slåp denne Haand og lidt
gnavent skød den fra sig. „De hører jo ikke, hvad jeg siger."
„Jeg er ikke i mit Boudoir, men i den italienske Opera.
Man holder ikke saadan et Spektakel i Logen hos en Dame,
der elsker Musik. Det vil jeg nok tro, at jeg ikke hører paa
Dem. De rasler jo i min Kjole som en Oldenborre i et
Kræmmerhus. Hvad kan det nytte, at De hvert Øjeblik sidder
og fortæller mig, at jeg er smuk? Det skal man være forsigtig
med, nåar man har saa vanskelig en Fordøjelse som De. Klokken
er ti, De har spist til Middag hos Tillet lige til ni, De har
Millioner og Trøfler at fordøje. Kom igen i Morgen Kl. 10!"
„Hvor De er grusom," udbrød Baronen, som dog erkendte
det træffende i denne hygiejniske Bemærknlng. „Og hvor De
er utaknemlig!"
„Utaknemlig!" sagde Esther. „Og hvad har jeg hidtil
at takke Dem for? En Mængde Ærgrelser. Hør, lille Fa’er,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free