Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Ankomst til Astrakan. — Blandet Befolkning. — Ruslands Handelspolitik. — Astrakans Forfald. — Persisk og indisk Bazar. — Hinduisk Gudstjeneste. — Takirer. Armenisk Bal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke Vand; derimod traf man paa Kulbrinte, der brændte i flere
Uger, og spredte et stærkt Lys.
Det astrakanske Clima er tørt og meget varmt. I over tre
Maaneder af Aaret falder Thermometret sjelden under 28° R. om
Dagen. Denne Hede der gjøres endnu føleligere ved den sandige
Jordbund, sløver Aand og Legeme, og forklarer tilstrækkeligt Beboernes
overordentlige Ladhed og Uvirksomhed. Som Følge af Luftens
Tørhed faaer imidlertid Atmosphæren ogsaa en Reenhed, der vilde
vække en Malers Beundring; samtlige Gjenstande erholde en varm
Tone og en Skarphed i Linierne, der minder om Italien. En stor
Plage saavel for de Indfødte som for de Fremmede, er den Mængde
Myg og andre Insecter, der paa mange Tider af Aaret fylde Luften.
Alle Forholdsregler imod dem udrette intet; forgjeves omgiver man
sig om Natten med Flor, forgjeves beqvemmer man sig om Dagen
til et fuldlomment Mørke, deres Angreb lade sig ikke afparere, og
der er intet andet for, end taalmodig at finde sig i Ondet.
Ingen Stad i det østlige Europa har spillet en saa vigtig
Rolle i Handelsforholdene med Asien, som Astrakan i sin Tid.
Beliggende ved Mundingen af den største seilbare europæiske Flod,
stod den i Forbindelse med det Indre af Rusland, ved det Caspiske
Hav med Turkmenien og Persiens nordlige Egne, samt ved Don med
Sydrusland og Kyststrækningerne ved det Asowske og Sorte Hav.
Med slige Kilder til Rigdom, maatte Astrakan naturligt blive en af
Hovedpladsene for den indiske Handel i Middelalderen, førend endnu
Søveien til Ostindien var funden. Henimod Midten af det 13de
Aarhundrede, efter at Riget Kaptschah var grundet, udviklede sig
den indiske Handel paa det Caspiske Hav, hvilken forøvrigt ikke synes
at have været ganske fremmed for Petschenegrene, Tartarernes
Forgængene paa Krim. Astrakan paa den ene Side, og Soldaia ved
det Sorte Hav paa den anden Side, blev Tartarernes tvende store
Hovedpladse, og ved Karavaner der droge langs Wolga og Kuban,
tiltuskede de sig Asiens og Europas Producter. Fra Soldaia gik
de indiske Varer til Constantinopel, hvorfra de enten forsendtes til
Provindserne, eller hvor de opkjøbtes af Kjøbmænd fra alle Europas
Egne. Senere, henimod 1280, da Genueserne kom i Besiddelse af
de krimske Kystpunkter, mistede Soldaia sin Betydning, og Kaffa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
