- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
162

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 de italienske stormestere.

imidlertid denne hendes ulegemlighed netop som et
bevis paa Dantes voldsomme og blinde lidenskab, der
intet andet ser end sit eget begjær og sin egen ekstase.
Hvad under er der til syvende og sidst deri, at digteren
har havt en stor ungdomskjærlighed ?

Stilen er, som overalt hos Dante, pedantisk stiv
og opfyldt af lærde, skolastiske udtryk. »En dag sad
min allerkjæreste inde i kirken* blir til »En dag sad
min allerkjæreste paa det sted, hvor himmelens
dronning prises.« At han er urolig og opreven af sin
kjærlighed, udtrykkes i følgende filosofisk opløste
ræsonnement: »Fire-forskjellige tanker bestormede og
fristede mig, og enhver af dem var uimodstaaelig; men
de forstyrrede mit livs ro. Den første var:
Kjærlighedens herredømme er godt, fordi den holder sine
undergivnes aand ren for alt, som er slet. Den anden
var: Kjærlighedens herredømme er ikke godt, thi man
lider smerte i forhold til den troskab, hvormed man
tjener den. Den tredie var: Ordet kjærlighed klinger
saa sødt, at det forekommer mig, at dets virkninger i
de fleste tilfælde heller ikke kan være andet end søde;
thi navnet svarer til gjenstanden, som skrevet staar:
Nomina sunt consequentia rerum (navnet er
gjenstandens konsekvens). Den fjerde var: Hun, for hvis
skyld jeg uroes af kjærlighed, er ikke som andre
kvinder: mit hjerte lader sig ikke let skille fra hende.
— Hver enkelt af disse tanker bestormede mig, saa at
jeg var som hin vandringsmand, der ikke ved, hvilken
vei han bør slaa ind paa, og som dog har lyst til at
gaa, men biot ikke ved hvorhen.« »Beatrice døde den
9. Juni 1290« blir i det middelalderske vredne
magistersprog til følgende tungt-løbende uhyre af en sætning:
»Efter italiensk tidsregning tog hendes skjønne sjæl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free