Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunne skee? hvilke Midler skal man bruge? og hvor skal
man begynde fra? Disse Spørgsmaal besvarer Forfatteren,
efter nogle Bemærkninger om Præsters og Skolelæreres
Stilling til Sagen, ved at fremhæve Almuens Læselyst og
næsten blinde Ærbødighed for hvad der staaer paa Prent,
de mange ledige Timer især om Vinteren, den
Taalmodig-hed, hvormed den kunde læse Hvadsomhelst, naar det kun
gik paa Riim eller stod i en Postil; han udtaler sit
Forsæt, herefter selv at bidrage efter Evne til dens
Oplysning og Opvækkelse, og gaaer dermed over til Forslag
om et Selskabs forenede Virksomhed. Her standser han,
midt i en Sætning; hans Afhandling, et af de varmeste
og tillige sagkyndigste Indlæg i dette vor Tids staaende
Spørgsmaal, er ufuldendt og har først meer end et halvt
Aarhundrede efter været at læse, om den ikke i det
Hele taget er bleven ulæst.
Sit personlige Løfte begyndte Ewald at indfrie med
en aandelig Sang om Selvmord, 1779; den udkom
som Gadevise, indrettet efter de Enfoldiges Indsigt og
Kjøbelyst, da dengang »Selvmord syntes at blive
almindeligt endog hos den ringeste Aimue«; dens Titel var:
»En nye aandelig Sang, hvori indføres Forsonerens Jesu
Chris ti kierlige Advarsel til dem, som fristes af de onde
og ulyksalige Tanker at ville forkorte deres eget Liv«.
Mel. Kommer til mig, sagde Guds Søn.
»Vei Korset, som du bærer paa:
Kan dine Smerter ei forgaae?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
