Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som kom for at opsluge Rovet.
Da skreg jeg i min Angst: ak, hvo kan frelse,
Ei fra de grumme Luer,
Ei fra de grumme Kiæmper,
Men fra min Skabers Vrede?
Men Himlen taug, og ingen var, som turde
Gaae frem, at frelse mig for Almagts Vrede,
Og Almagt kunde selv ei frelse for sin Vrede.
Da saae jeg Naadens Straaler! Guds Eenbaarne,
Den Eneste, som kunde frelse,
Var skiult i Naadens Straaler!
Da kom han fuld af Medynk over Støvet,
Og frelste det, og stod for Almagts Vrede,
At den ei slog os ned i Dybet.
O Gud, du er for stor til vore Læber,
Men Hiertet, Hiertet stræber
Til sin Forløsere!
SØIiGEDIGT OVER ARNSBACH.
(En Ven af Ewald, død i Marts 1772.)
Her traf han mig! her i mit fulde Hierte,
Fandt jeg den dødelige Piil!
Kun skrækkelig for Børn, kun følt af Daarer!
Seer mig, Forsagte! seer, om spildte Taarer
Vanære mig! jeg fandt den uden Smerte,
Og maaler Saaret med et roligt Smiil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
