Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Levnetsbeskrivelse er kort efter Ewalds Død forfattet af hans
Ven, den unge Lærde F. Munter: paa Tydsk i Deutsches Museum,
August 1781, oversat i Pansk Museum for Juni 1782. Den giver en
sammentrængt, ret ligelig Udsigt over Digterens Udviklings- og
Livsforhold, mest efter hans egne trykte eller utrykte Optegnelser, men
jevnlig ogsaa efter mundtlige Meddelelser af ham selv og hans Venner;
de sidste tre Aar havde Munter kjendt ham personlig og kom ofte
til ham. Ewalds Levnet af Oehlenschlåger, i Athene f. November
1813, af J. Kragh Høst, i Clio 2det H. 1813, og af Molbech, i
Anthol. 1ste B. 1830, indeholde adskilligt, dog ikke meget Nyt.
Derimod er et rigt litterairt og biographisk Stof samlet og bearbeidet af
Molbech i hans udførligere »Johannes Evalds Revnet« 1831, et i
mange Henseender betryggende Forarbeide for en Levnetsbeskrivelse
i historisk Stiil. 1 en Anmeldelse heraf, i Maanedskrift for Litteratur
15de Bind 1836, har F. C. Olsen, næst forskjellige Berigtigelser og
nøiere Oplysninger, meddeelt ikke faa nye, livagtige Træk, især fra
Ewalds tidligere Aar. Hans Lidelseshistorie i Rungsted og Søbækshuus,
fra 1774 til 77, havde Olsen gjort til Gjenstand for en egen
Mono-graphi, særskilt aftrykt efter Flyvende Post 1835, med Udvalg af Breve
til og fra Ewald og dertil knyttede Oplysninger; dette lille
fordrings-løse Skrift hører til Hovedværkerne i den ewaldske Litteratur. Om
de næst foregaaende Aar 1771-73 har K. F. Wiborg, i Ny
Porte-feuille 4de B. 1843, givet uforbeholdne Meddelelser, grundede paa
Familiesagn.
Saaledes mangler det overhoved ikke paa Bidrag til Fortsættelse
af Ewalds Selvbekjendelser, som er og bliver den væsentligste Kilde.
Enkelte Vink forekomme leilighedsviis i Rahbeks forskjellige Skrifter:
»Erindringer«, »Digtekunsten under Christian den 7de« o. fl., og i
Suhms, i Molbechs Skrifter, eller i Actstykker som Protokollen for de
skjønne Videnskabers Selskab (for Tiden opbevaret hos Conferentsr.
Sibbern); Conferentsr. Werlauff har af sine Optegnelser anviist mig
adskillige saadanne tilfældige Kilder til en og anden Oplysning, som
jeg har benyttet ved sidste Gjennemsyn. Yderligere Anviisninger eller
Berigtigelser skulle være mig særdeles lyærkomne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
