Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLIKUSCHKA 115
sik og syslede udenfor. Lidt længer tilbage og til højre laa
Fruens Hus, hvor han om faa Øjeblikke skulde træde ind og
godtgøre, at han var en ærlig Mand, hvad man saa sagde om
ham. Han tænkte sig allerede staaende foran hende: »Naa,
Tak skal du have, Polikej,« vilde hun sige. »Her har du tre
. nej fem . .. nej ti Rubler.« Og maaske der saa bag-
efter vankede en Kop Te; og en Snaps var vel heller ikke
helt utænkelig. Ah! Den skulde gøre godt i denne Kulde!
Fik han de ti Rubler, kunde han baade more sig i Hellig-
dagene og købe sig et Par ny Støvler, Og der blev vel endda
saa meget tilovers, at Nikita, som begyndte at blive noget påa-
trængende, ogsaa kunde faa de fire Rubler, han havde til gode.
Polikej knaldede med Pisken, rettede paa sit Bælte, tog Huen
af, strøg Haaret fra Panden og stak langsomt Haanden ind under
Foret. Den bevægede sig derinde, hurtigere og hurtigere,
og den anden kom ogsaa derind. Polikej blev blegere og
blegere, og den ene Haand før ud gennem Pulden, Han sprang
op, faldt ned paa Knæ, standsede Hesten og gav sig til at vende
op og ned paa alt i Teljegaen. Han undersøgte Høet, de Sager,
han havde købt, stak Hænderne ind paa Brystet og vendte
sine Lommer, men Pengene var og blev borte.
»Men hvad er dog det? Ak Gud hjælpe mig arme Men-
neske!« hylede han fortvivlet og rev sig i Haaret. Men da
han i det samme kom til at huske paa, at de maaske kunde
se ham henne fra Gaarden, vendte han Køretøjet, satte atter
Huen paa Hovedet og piskede løs paa den forbavsede og mis-
fornøjede Baraban.
»Jeg kan ikke udstaa at køre med Polikej,« tænkte det
stakkels Dyr. »En eneste Gang i sit Liv har han givet mig
Foder i rette Tid, og saa har det kun været for bag efter at
narre mig paa den skammeligste Maade. Og jeg, der har ga-
loperet som vanvittig for at komme bjem! Jeg tror, han er
gal! Lige som jeg skal til at høste Lønnen for mine Anstræn-
gelser — jeg kunde allerede lugte Høet i Stalden — gør han
omkring med mig og dænger mig til med Piskeslag.«
»Naa, af Sted med dig, dit forbandede Øg!« raabte Polikej
med Taarer i Øjnene, medens han stod oprejst i Teljegaen,
halede i Tømmerne og tærskede løs påa Baraban.
ile Sen sense ns enden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
