Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DA VI RYDDEDE SKOVEN 173
ikke var Kavkasus, havde hans dybeste Foragt og var efter
hans Mening uværdigt til overhovedet at eksistere. Denne
hærdede Kriger, der udmærkede sig ved sin Ro og Kold-
blodighed, var yderst omgængelig, naar det gjaldt Kammerater
og Undergivne, men ubehagelig, om ikke grov, mod alle dem,
der gjorde Tjeneste i Stabene. Da han traadte ind, var han
lige ved at stikke Hovedet op gennem Loftet, men han und-
gik det ved pludselig at dukke sig og satte sig derpaa ned
med udstrakte Ben.
»Naa, hvordan gaar det?« sagde han, og da han i det
samme opdagede mig, som han ikke kendte, sendte han mig
et langt og prøvende Blik.
»Naa, maa vi saa faa at vide, hvad De talte om?« spurgte
Majoren atter, idet han trak sit Ur frem og saa mekanisk
paa det:
»Jo, min Ven her spurgte mig om, hvad jeg egentlig vilde
i Kavkasus.«
»Ih, det er da tydeligt nok,« sagde Majoren. »Nikolai
Fjodorovitsch vil udmærke sig og saa rejse hjem igen.«
»Men sig mig engang, Major, hvad vil De egentlig her
nede?« spurgte Bolchov.
»Ja, jeg er her først og fremmest, fordi det er min Pligt
at tjene mit Fædreland, og dernæst... hvad behager?« sagde
han pludseligt, skønt ingen sagde et Ord. — »Ser De, i Gaar
fik jeg et Brev fra Rusland,« vedblev han, formodentlig for at
komme om i en anden Gade, »og i det stod der nogle højst
besynderlige Spørgsmaal. Tænk Dem, man spørger mig, om
der vel kan eksistere Skinsyge uden Kærlighed. — Hvad be-
hager?« tilføjede han og lod sit Blik glide rundt i Kredsen.
»Højst mærkeligt!’« bemærkede Bolchov med et Smil.
»Ja, i Rusland, der har man det godt!« begyndte Majoren,
som igen overlod sine Tilhørere at gætte, i hvilken For-
bindelse denne Sætning stod med den foregaaende. Da jeg
for et Par Aar siden var i Tambov, blev jeg modtaget overalt,
som om jeg kunde været en Prins. Ja, De tror det maaske
ikke, men jeg blev endogsaa buden til Bal hos Guvernøren,
og hans Gemalinde talte længe med mig og spurgte mig ud
om Kavkasus. Jeg var Aftenens Løve — der blev gjort saa
megen Stads af mig, at jeg knap vidste, hvor jeg skulde gøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
