Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og slang dem nedover Bakken, saa de laa i UVit; da de andre saa
det, blev de mindre djerve. Grette tog Sauerne, krogede dem
sam-men ved Hornene, hegtede to over liver Skulder og gik op i Hulen
sin. Saa vendte Bonderne om, lidet fornoiede med sin Faerd.
Ved Vinterens Begyndelse red Gisle sorpaa og tog ind paa
Hraun sondenfor Hitaraa. Om Morgenen, da de skulde reise videre,
sagde han til de to, som fulgte ham: »Nu skal vi tage vore bedste
Kkcder paa, saa Skoggangsmanden kan se, a,t vi ikke er nogen
almindelige Landstrygere.« Det var koldt i Veiret den Dagen, og
lidt Sne var der ogsaa faldt. Grette var staaet tidlig op. Han saa
de tre Maend ride over Hitaraaen, de skinnede i Solen med sine fine
Klaeder og Skjolde. Han skjonte nok, hvem det kunde vaere, og
tänkte, han kunde have Brug for et af Plaggene deres; lystede
ogsaa at traeffe sammen med de Storskryderne. Han tog sine
Vaaben og lob nedover Bakken ; Gisle horte Smaastenene ramle under
ham. »Der kommer en Mand nedover Lien faren de,« sagde han;
»det er en svaer Kar; det er os, han vil have fat i; lad os tage
imod ham som Maend, siden Vildtet lober lige op i Haenderne paa
os.« De fik neppe Tid til at springe afHestene, for Grette var ind
paa dem og tog fat i en Sa:k med Kläder, som hang bag Sadlen
paa Gisles Hest. »Det tager jeg,« sagde han; »jeg noier mig ofte
med lidet.« »Det skal aldrig ske,« sagde Gisle; »du ved nok ikke,
hvem jeg er, du. Lad os nu gaa ind paa ham, Gutter, og se, hvad
han duer til.« Grette veg tilbage til en stor Sten, som senere blev
opkaldt efter ham. Gisle eggede sine Ma;nd, men Grette saa nu,
at han ikke var slig Kar, som han gav sig ud for; thi han holdt sig
altid bagerst. Saa svang han Sakset, gav den ene af Gisles Maend
Banehug og sprang fra Stenen ind paa de to andre; den anden af
Maendene faldt, og Gisle slang sine Vaaben og satte paa Sprang
nedover Fjeldet. Grette satte efter ham, men gav ham Tid til at
kaste af sig, hvad han vilde, og hvergang Gisle saa sin Kaas til det,
kastede han et Klaedningsstykke, saa han havde ikke andet end
Un-derklasderne paa sig, da han kom til Borgarhraun. Grette var efter
ham hele Tiden, bare et lidet Stykke fra ham; paa Yeien havde
han rykket op en stor Buslc; da de kom til Havfjordsaaen, vilde Gisle
springe ud i, men der fik Grette Tag i ham, og saa fik han fole,
hvem der var den sterkeste. Grette trak Skjorten op over Hovedet
paa ham, og dermed lod han Riset danse paa Ryggen hans; Gisle
vred sig under Slagene, men Grette slap ham ikke, for han ganske
havde flaaet ham. Gisle lovede sig selv, at han skulde vogte sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
