Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilkaar, at han svor en dyr Ed paa, at han skulde have og holde
den kristelige Tro, vare Kong Olav og Sigmund huld og tro, ei
hindre eller forbyde nogen der paa Oerne at vise dem Troskab og
Lydighed og fremme og fuldkomme dette Kong Olavs Bud om
Troen saavelsom ethvert andet, som han vilde give ham at udfore
der paa Oerne. Thrond svor dette med den sterkeste Ed, som
Sigmund kunde finde paa. Thrond for da hjem til Gata, og
Sigmund sad om Yintren paa sin Gaard paa Skuvo; thi det led alt
langt ud paa Hosten, da de drev tilbage anden Gang. Sigmund
lod nu det Skib bode, som havde taget mindst Skade; ellers
spurg-tes den Vinter intet merkeligt paa Faeroerne. Om Vaaren seilede
Sigmund atter fra Oerne uden Thrond og kom nu heldig til Norge.
Han fandt Kong Olav i Trondhjem og övergav ham de Penge,
som han havde taget at sit eget istedetfor den Skat, som sidste
Aar gik under i Skibbruddet, saa og den Skat, som tilkom Kongen
for dette Aar. Kongen modtog Sigmund med stor Kjaerlighed, og
han blev der langt udover Vaaren. Sigmund fortalte Kongen noie
alt det, som var haendt mellem ham og Thrond og de ovrige
Far-öinger. Det var ilde,« sagde Kongen, »at han ei kom til mig, og
stor Skade er det for Eder, som bor der paa Oerne, at han ei blev
jaget vak derfra, thi det er min Tro, at vserre Mand ei findes i de
nordlige Lande.
Kong Olav var den storste Idrsetsmand, som Folk har vidst af
i Norge. En Dag om Vaaren sagde han til Sigmund: »Nu skal
vi idag more os med at prove vore Idratter.« »Dertil duer jeg ei
stort,« svarte Sigmund; »men dog skal Eders Vilje ske i dette,
som i alt andet, som jeg kan raade for.< Nu kappedes de i
Svom-ning og Bueskydning og i andre Idraetter, og saa siger Maend, at
Sigmund i mange Idratter kom Kong Olav narmest og dog i alle
var hans Undermand, men alligevel mindre end nogen anden af de
Mand, som da var i Norge.
Saa er sagt, at en Dag, da Kong Olav holdt Gilde for sin
Hird og havde mange Maend indbudne til sig, var Sigmund hos
ham i stor Kjaerlighed, og sad da kun to Maend mellem Kongen og
Sigmund ved Drikkebordet. Sigmund lagde sine Hander frem paa
Bordet. Kongen kastede Oinene did og saa, at han havde en diger
Guldring paa Armen. Han sagde: »Lad mig se Ringen, Sigmund.«
Sigmund tog Ringen afog gav den til Kongen. Kongen spurgte:
»Vil du give mig denne Ring?« Sigmund svarte: Herre, jeg
havde tankt aldrig at skille mig ved den.« »Jeg skal give dig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
