- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
251

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Thormod mere end den ene Gang. »Nu kan jeg dnebe dig, hvis
jeg vil, Thormod,« sagde han; »men det kan nu viere nok for denne
Gangen. < Dermed gik lian hjem og fortalte, hvordan det vargaaet.
Grima var ikke fornoiet; hun tyktes, han havde gjort for lidet.

Thormod forbandt sit Saar og gik hjem til I .augabol; der var
bare en Tjenestepige oppe og ventede; tie andre laa tilsengs. Hun
satte Mad for ham; men han spiste ikke stort; da hun saa, at han
var blodig, gik hun ind og varskoede Besse. I Jan stod op, gik ind
og hilste paa Thormod og spurgte efter Tidender. Da Thormod
havde fortalt ham om sit Mode med Kolbak, sagde han: »Var det
saa, at Jern ikke bed paa ham?« >.Jeg huggede til ham med
Sverdet mange Gange,« svarte Thormod; men jeg kunde ligesaa
godt have slaaet til ham med et Stykke Fiskeben. »Det liar
Grimas Trolddom voldt; det blir ikke let at hevne,« sagde Besse.

Besse stevnede Kolbak for Overfaldet paa Thormod, og Kolbak
blev Skoggangsmand.

Thormod blev daarlig af Saaret og var altid kj;t:vh;endt siden
den l id. Han blev nogle Aar hos sin Far paa Laugabol, men han
syntes aldrig, det var Moro at va-re derhjemme. Om Sommeren
efter Tingtid lagede han sig til at fare med sine fire Fluskarle efter
endel J-’isk, som Besse havde kjobt ude i Bulungarvik. Det var
godt Veir, da de seilede udover Isefjorden; men da de kom udfor
Ornedal, fik de Modvind og maatte dreie ind til Land; de kastede
Anker, gik iland, slog op et Telt og blev der en Stund; thi de
kunde ikke komme afsted paa en Stund.

I Ornedalen boede der en Kone, som hed Katla, Enke efter
Glum; hun havde en Datter, som hed Thorbjorg, en hovisk Kvinde,
men ikke noget videre vakker; hun var sort af Haar og Bryn, og
derfor kaldtes hun Katla Kolbrun; hun saa klog ud, havde vakker
Ansigtsfarve, var slank og velvoksen og udtilbens.

En Dag, Thormod kom ind i Stuen der paa Gaarden, traf han
ikke andet end Kvindfolket hjemme. Katla hilste paa ham og
spurgte om Navnet hans. Han sagde, hvem han var. »Jeg har
hort Snak om dig,« sagde hun; »men jeg har aldrig sect dig for.«

Thormod blev der hele Dagen, og Kvindfolket morede sig godt
med ham. J Ian sendte ofte Oiekast til Datteren, og hun saa paa ham
igjen, og de tyktes godt om hinanden. Om Kvelden for Thormod
tilbage til Teltet sit; fra den Tid kom han tidt til Katla, og af og
til sprang der en Elskovsvise ud af ham, og det kunde Kvindfolket
godt like. En Dag sagde Katla til ham: »Har du noget Erende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free