Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde vist vsere fornoiede med dig,« sagde Olav; »men du vilde vel
ikke have snakket om det, hvis du ikke havde nogen isigte.« »Jeg
vil ikke beile til nogen Kvinde udenfor Bygden,« svarte Bolie; »her
er gode Gifter i Naerheden; det er Gudrun Usvivsdatter, jeg vil
beile til; det er en gjaev Kvinde.« »Det er en Sag, som ikke jeg
vil have noget med at gjore,« sagde Olav; »du ved ligesaa godt
som jeg, Bolie, hvad Aftale der er mellem Kjartan og Gudrun; men
er det dig saa meget om at gjore, skal ikke jeg liegge dig nogen
Hindring i Veien, hvis I to blir enige. Har du talt med Gudrun
om det’?« Bolie svarte, at han havde slaaet paa det, men hun
havde svaret lidet; det kom nu mest an paa, hvad Usviv sagde,
mente han. Olav sagde, han fik gjore, hvad han vilde.
Kort Tid efter red Bolie hjemmefra sammen med Olavs Sonner
Haldor og Steinthor; de var tolv Mand ialt og red til Lauge, hvor
de blev godt modtagne af Usviv og hans Sonner. Bolie bad om
at faa snakke med Usviv og kom frem med sit Frieri til Gudrun,
hans Datter. Usviv svarte: »Gudrun er Enke, ved du, og faar
svare for sig selv; men jeg har stor Lyst paa dette Gifte.« Saa
gik Usviv til Gudrun og sagde, at Bolie Thorleiksson var kommen
og beilede til hende; »du faar svare for dig selv,« sagde han; »men
det siger jeg, at Bolie skal ikke gaa bort, hvis jeg faar raade.«
»Hurtig afgjor du denne Sag,« sagde Gudrun; »Bolie har snakket
til mig engang for; men da veg jeg unna, og jeg tasnker det samme
nu som da.« »Da vil Folk sige, at du er mere hoven end klog,
naar du siger nei til slig Kar som Bolie,« sagde Usviv; »men
saa-lsenge jeg lever, vil jeg sorge for mine Barn i de Ting, jeg skjonner
bedre end de.« Da nu Usviv tog det paa denMaaden, saa negtede
ikke Gudrun lasngere sin Haand, skjont hun var trasg til det. Usvivs
Sonner var svsert fornoiede med dette Gifte; de ventede sig stor
Fordel af Svogerskabet med Bolie. Og hvordan det nu gik eller
ikke gik, saa blev Enden den, at Faestemaalet fandt Sted, og
Brylluppet blev fastsat til Vinternatstider.
Siden red Bolie hjem til Olav og fortalte, hvorledes det var
gaaet. Olav sagde ikke stort.
Bolie var nu hjemme, til han skulde til Gjestebudet. Han
ind-bod sin Fraende Olav; Olav havde ikke videre Lyst paa det, men
tog dog med paa Bolies Bonner. Brylluppet blev holdt med stor
Stas paa Lauge, og Bolie blev igjen der udover Vinteren. Gudrun
vilde ikke have stort med Bolie at gjore.
Da Sommeren kom, begyndte Skibene igjen at gaa landimellem;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
