Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Ved sin Ankomst til Wiirgen blev Avrora Königsmarck mod-
taget vel af Piper og fik passende Værelser og Opvartning·
Medens hun ventede paa Avdieiis hos Kongen, vendte hun sig
til hans Omgivelser og søgte at vinde de mest indflhdelsesrige
Herrer for sit Forslag Dette gik naturligviis let nok, thi Fred
med Avgust var just det, de selv ønskede Paa samme Tid kom
der desuden Brev om nogle Fremskridt, Rusferne havde gjort i
Liffland, og om at de ved Eratsfer havde tilføjet Svenfkeriie et
betydeligt Nederlag. Man haabede, at Underretningen herom
skulde bevæge Karl til Fred med Avgust og vende hans Sind og
Vaabeti mod Czaren.
Men man bedrog sig. Karl var og forblev ubevægelig.
Hvad Grevinde Kbnigsmarck angik, vcegrede han sig bestemt ved
at give hende Avdiens« Httn var udholdende og skrev nogle
meget smigrende Vers, tilsidst ogsaa et Brev, der omtalte »at
ynn vel i høi Grad længtes efter at kunne kysse Kar·ls kongelige
Haand, men endnu mere efter at kunne fremsætte de særdeles
vigtige Forslag, som vare betroede hende, og som det ikke var til-
ladt hende at aabenbare for nogen Anden«. Hun bad tillige, at
om Kongen end afslog hendes Begjæring, han dog ikke maatte
fortolke den paa nogen ufordeelagtig Maade. Men Karl vedblev
at vaegre sig. Hun vendte sig da fremdeles til Piper, Rehnskivld
og Diiben og bad og besvor dem i bevægelige Udtryk om at skaffe
sig Avdiens, idet hun derhos forsikkrede, at hendes Ærinde var
af deri allerstørste Vigtighed for hele Norden, og gjorde de nævnte
Herrer, saafremt de ikke fremmede hendes Underhandling, ansvar-
lige for alt det Blod, som paa Grund af deres Ligegyldighed i
Fremtiden vilde blive ndgydt· Men enten de nu fulgte hendes
Opfordring eller ej, Karl var og forblev lige ubevægelig. Grev-
inden besluttede da at forsøge, hvad hun i egen Persoti kunde ud-
rette. Hun indrettede det saaledes, at hendes Vogn engang mødte
Kongen paa en af hans sædvanlige Ridetoure. Da han nærmede
sig, iod hun Vognen holde, steg selv ud og nejede dybt for Kongen
i det Haab derved at tvinge ham til en Samtale. Ligesaa for-
gjæves. Med en artig Bojning løftede Karl paa Hatten, men
sporede i det Samme sin Hest og skyndte sig bort uden at sige
eller engang høre et eneste Ord-M Kort derpaa midt i Januar
1702 brød Hære11 op af Vinterkvarteret. Grevinden maatte da
ogsaa begive sig derfra uden at have vundet noget.
Det mislykkede Forsøg gav Anledning til mange Drillerier
og Spottedigte blandt andet ogsaa til en Smcedeskuepenge Paa
den ene Side faaes en sirlig pyntet Dalila, der gjorde en ind-
W) Fortællingeii om et andet Møde og om Kongens» der brugte Ord: ,,Tu
er forresten kjørt nok, d·u Forle!« mangler historisk Beviis og synes at
være opdigtet fra først til sidst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
