Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Hulen Lutschid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«—186
Da de igjen kom til – »Tyiatra Kalmanay« — hin
Bjergryg, tiltalte den Gamle Aniza halvt høit
Pigen saae tilbage og bemærkede, at den Gamles
· lange Bøsseløb var rettet lige mod hendes Vaghoved. »
, Forskroekket holdt hun Haanden for Ansigtet: »Hvad
vil Du gjøre?« »
»Frhgt ikke. Jeg vil kun have det Gnldstykjke, som
- Fatia negra gav Dig Med mit Hoved leger man ikke. «
Pigen anede noget meget Værre og svarede derfor
ogsaa nu allerede roligere:
»Du skal ikke bekymre Dig derom ; jeg har allerede
givet det tilbage til Fatia negra. Jeg tog det ikke
med mig.«
· Og hun viste sin Fader den tomme .Snor.
»Dn har handlet klogt,« sagde den Gamle, idet han
sænkede Bøssen »Du kan ride videre.«
Morgenrøden brød frem, førend de naaede Hjemmet.
Da Aniza traadte ind i sit Værelse, fandt hun allerede
saa vel den forvanskede Dukat som Kor et hun for to
Timer siden havde givet Fatia negra, hængende under det
Helgenbillede, der prangede over hendes Seng.
Han maatte altsaa virkelig staa i Forbindelse med
Djævelen, siden han usynlig kunde saae saa stort et For-
spring for hende!
Aniza talte ikke derom til Nogensomhelstz hun skjulte
begge Amuleterne paa sin Barm, og nu var hun helt stolt
af sin Fatia negra! ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
