Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STJÆRNERNES. MUSE. dES
Verdener,« saa lød hendes Ord, »holdes frit svævende
i det? tomme Rum ved Solens Tiltrækningskraft.
Omkring den som Midtpunkt kreser de alle med
harmonisk Bevægelse og i svimlende Fart. Jorden
er kun en gyngende Ø, "en lille Flække i eders
Solsystems store Fædreland, og selve dette Solrige
er atter kun en Provins i den umaadelige Fixstjærne-
verden.«
Vi steg uophørligt. Solen og dens Børn,
Planeterne, fjærnede sig hurtigt. Jorden var nu kun
et Lyspunkt, ja selv Jupiter, denne Kæmpe i vort
Planetsystem, var nu ligesom Mars og Venus svundet
ind til et Punkt, der næppe var mere synligt end
Jorden.
Vi passerede forbi Saturn og saa’ den omgiven
af sine vældige Ringe. Alene dens Vidnesbyrd vilde
være nok til at bevise, hvilken uhyre, ufattelig
Formernes Mangfoldighed, der hersker i Universet:
den viser os jo et i sig selv afsluttet System med
en Centralklode, Ringe, der dannes af Myriader
hurtigt kresende Smaalegemer, og uden om dem
de otte Maaner, der ledsage Planeten som en Æres-
vagt!
Efterhaanden som vi vedblev at stige, blev
ogsaa vor Sol mindre og mindre. Snart var den
sunken ned til en Stjærnes Rang; derpaa tabte den
hele sin Majestæt, hele sin Overlegenhed over de
andre Stjærners Skare og var til sidst næppe mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
