Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 STJÆRNERNES MUSE.
vende tilbage i deres omdannede Legemer; de røre
sig, vaagne, og efter at være krøbne ud af Haar-
hylsteret, som de efterlade i Træet, svinge de sig
som dejlige, vingede Skabninger op i Luftens Rige,
og dér leve de endnu i lige saa lang Tid, som vor
travle Jord bruger til at løbe to hundrede Gange
rundt om Solen. —
Saaledes ilede vi fra System til System, og
selve Evigheden vilde have været mig for kort til
at nyde alle disse Skabningsundere, saa vidt for-
skellige fra. Alt, hvad vi kende paa Jorden. Men
min Ledsagerske gav mig næppe Tid til. at ofre
hver Verden mer end et flygtigt Blik — bestandig,
uden Rast, dukker der nye og atter nye Sole frem
paa vor Vej. Vi havde flere Gange været nær ved
at tørne mod gennemsigtige Kometer, der, lette som
Aandepust, vandrede fra det ene System til det andet,
og mere end én Gang havde jeg ogsaa havt Lyst til
nærmere at beskue de sælsomme Planeter med fagre
Landskaber, hvis Menneskeheder sikkert havde været
værd at kende. Men Musen drog mig med sig,
altid højere, altid videre, mod fjærnere og fjærnere
Egne — hendes guddommelige Natur kendte ikke
til Anstrængelse —; indtil vi endelig naaede did,
hvor jeg troede at finde Universets Grænser. Solene
blev mere vidt spredte og blegere i Glans, det nat-
lige Mørke i Stjærnerummet blev alt dybere, og
snart var vi midt i en sand Himmelørken: de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
