Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 GEORGES SPERO.
Drabanter og vildsomt omflakkende Kometer — alle
styrter de fremad mod ukendte Maal. Det faste
Punkt, det universelle Centrum, som Forskeren
søger, flyr i samme Grad, som man tror at nærme
sig til det og existerer i Virkeligheden intet Steds.
De Atomer, hvoraf Legemerne bestaar, bevæger sig
forholdsvis lige saa hastigt som Stjærnerne paa
Himlen. Bevægelsen behersker Alt, danner Alt.
»Selve Atomet er ikke noget trægt Stof. Det er
et Kraftcentrum.
»Hvad der i dybeste Forstand konstituerer den
menneskelige Organisme, er ikke den materielle
Substans, heller ikke Protoplasmet (Urslimen), eller
Cellen, eller disse vidunderlige, evnerige Forbindelser
af Kulstof og Brint, af Ilt og Kvælstof — nej, det
er Sjælen som usynlig, ulegemlig Kraft. Den er
det, der grupperer, styrer og sammenholder de utal-
lige Molekyler, som danner det levende Legemes
beundringsværdige Harmoni.
»Stof og Kraft er aldrig blevne iagttagne hver
for sig; det enes Tilværelse forudsætter den andens.
Maaske er de i deres inderste Væsen identiske.
»Om Legemet i Løbet af føje Tid efter Døden
opløser sig i sine Elementer, ligesom det langsomt
men uafbrudt opløses og fornyes i levende Live —,
hvad gør det til Sagen? Sjælen bliver ved at være.
Det organiserende, psykiske Atom er netop Centrum
for denne Kraft og som saadant uforgængeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
