Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 GEORGES SPERO.
Marts og April Maaneder bringe ofte Paris
milde Aftener, paa hvilke maa mærker de første
lune Vinde, som bebude Foraarets Komme. Orions
klare Stjærner den blendende = Sirius og lyd
lingerne«, Kastor og Pollux, tindre paa den dybblaa
Himmel; Plejaderne synke ned mod den vestlige
Horisont, men den røde Arkturus i »Bootes«, Hyrden
som vogter de himmelske Hjorder, kommer nu atter
til Syne, og et Par Timer senere stiger den hvide,
straalende Vega op i Øst, snart efterfulgt af Mælke-
vejen. — Arkturus var altid den første Stjærne, hun
genkendte paa dens stærke, gyldenrøde Glans, og
naar lidt efter »Karlsvognen« blev synlig, var hun
sikker i sin Sag, thi Arkturus staar netop i For-
længelsen af »Vognens« krumme Stang. Under-
tiden, naar den tiltagende Maane stod paa den vest-
lige Himmel, beundrede den unge Pige, ligesom
fordum Ruth hos Boas, »den gyldne Segl i Stjærne-
marken.«
Stjærnerne omgive Jorden til alle Sider. Spero
og hans Ledsagerske følte dybt, at Jorden er midt
i Himlen, og maaske fandtes der ikke noget Par
paa nogen anden Klode, der mere inderligt levede
med i Verdensaltets Liv. —
Imidlertid begyndte den unge Filosof, næsten
uden selv at blive .det va’r, Stykke for Stykke at
genoptage sine afbrudte Studier; men i sin Analyse
af Ting og Forhold gik han nu ud fra en stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
