Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 HIMMEL OG JORD.
Art? Mon enhver af os, naar han” har draget sit
sidste Suk, kun skænker Verdensaltet som sit Livs
Resultat hundrede og tyve eller hundrede og tre-
sindstyve Pund Kød- og Bensubstans, der snart vil
opløses i sine Grundstoffer? Skulde ikke Sjælen, der
giver os Liv, kunne fortsætte sin Tilværelse som
saadan med samme Ret som enhver Ilt- eller Kvæl-
stof- eller Jærnmolekyle? Og nu alle de Sjæle, der
har levet — er de ikke til i al Evighed?
Vi har ingen som helst Føje til at paastaa, at
Mennesket kun bestaar af materielle Stoffer, og at
Evnen til at tænke kun skulde være en Egenskab,
der er knyttet til Organismen. Vi har tværtimod
de mest dybt liggende Grunde tilat antage, at Sjælen
er en individuel Væsenhed, og at det er den, som
behersker Molekylerne og tvinger dem til at danne
Menneskelegemets levende Organisme.
Hvad bliver der af de usynlige og usporlige
Molekyler, som sammensætte vort Legeme, mens
det lever? De overgaa til andre Legemer. Og hvad
bliver der af de lige saa usynlige og usporlige
Sjæle? Man tør vel tro, at ogsaa de fæste Bo i nye
Organismer, som de vælge hver efter sin Natur,
sine Evner, sin Bestemmelse. —
Sjælen tilhører den psykiske Verden. Uden
Tvivl findes der her paa Jorden en talløs Mængde
Sjæle, som endnu er sløve og plumpe, næppe ud-
friede fra Afhængighed af Materien og ude af Stand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
