Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 2
RQ
MØJ
op — jeg kunde ikke modstaa Fristelsen til at stige
op paa den øverste Platform for endnu en Gang at
betragte det udstrakte Landskab, som begyndte at
belyses "af "Straalerne’ "fra: "den "opgaaende ”Maane:
Ikke en Vind rørte sig, Luften var lun, næsten
varm.
Men jeg havde endnu Foden paa det øverste
"Trin, da jeg med Et standsede som forstenet af
Skræk og udstødte et Skrig, der havde Møje med
at trænge sie frem "af min "Strubet Spera 0
vist var det Spero selv, livagtig, som sad dér foran
mig paa Brystværnet! Jeg rakte Armene i Vejret
og følte, at jeg var paa Nippet til at besvime. Men
saa sagde han med den blide Stemme, jeg kendte
saa godt:
»Du er da ikke bange for mig?«
Jeg mægtede hverken at svare eller at gøre et
Skridt fremad, men fattede dog Mod til at sé ind i
min Vens smilende Ansigt. Det saa 1 Maanens
Lys ganske saaledes ud, som det stod for min
Erndimns ra bind da hanerejstes fra Paris El
Kristiania, ungdommeligt, elskværdigt, tankefuldt og
med Ild i Blikket. Jeg steg op ad det sidste Trin
og følte en heftig Trang til at kaste mig i hans
Arme, men vovede det ikke, og blev staaende foran
ham og stirrede —.
Nu havde jeg endelig faaet Magt over min
Tunge: »Spero! Er det dig?« raabte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
