Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 HIMMEL OG JORD.
langsommere om vor Planet, end denne drejer sig
om sig selv, og derved skaffer den os en »Maaned«
paa 5//s af vore Døgn. Den anden Maane er ikke
fjernere fra. os, end her paa Jorden København er
fra New-York, og den løber saa hurtigt, at den to
Gange i Døgnet passerer hen over ethvert Sted paa
Mars’s Overflade. Den staar op i Vest og gaar ned
i Øst, vandrer over hele Himlen fra Vest til Øst i
s!/2 Time og vexler fra den ene Fase til den anden
i mindre end tre Timer! Det er et Fænomen, som
ikke har sin Lige i hele Solsystemet, og som i høj
Grad har bidraget til at henlede Marsbøernes Op-
mærksomheéd paa Himmelforskningen. == Maanefor-
mørkelser har vi næsten hver Dag, men aldrig
totale Solformørkelser, da vore Drabanter er altfor
smaa til at kunne dække hele Solskiven for os.
»Planeten Forden viser sig paa vor Himmel
ganske saaledes, som Venus viser sig påa eders.
Den er vor Morgen- og Aftenstjærne, og i Oldtiden,
før vi havde opfundet de optiske Instrumenter, ved
hvis Hjælp vi har lært, at ogsaa den er en Planet,
der huser levende Skabninger — om end af en
lavere Race end vi —, i Oldtiden tilbad vore For-
fædre den som en beskyttende Guddom.
»Undertiden passerer Jorden, ledsaget af sin
Maane, lige imellem os og Solen og aftegner sig da
paa dennes røde Skive som en lille sort Plet med
en endnu mindre ved sin Side. Saadanne Himmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
