Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 HIMMEL OG JORD.
efter i det Uendelige, saa lidt som vi vilde kunne
begribe, hvordan en Stok, der kun havde én Ende,
skulde se ud. Hvor langt end vor Tanke forfølger
den nedadgaaende Pille, maa. den dog tilsidst naa
til et Punkt, hvor den ser den ende. Man havde
søgt at skjule denne Vanskelighed ved at gøre
Himmelhvælvingen til en materiel Kugleskal og an-
bringe Jorden inden i dens nederste Del. Men paa
den ene Side blev derved Stjærnernes Bevægelser
vanskelige at forklare, og paa den anden blev jo
selve dette i en uhyre Krystalkugle indesluttede,
materielle Universum ikke baaret oppe af Noget;
det uendelige Rum maatte jo omgive det overalt,
saavel forneden som foroven. De granskende Aander
maatte derfor først og fremmest frigøre sig for de
vulgære Forestillinger om Tyngden, det fra det dag-
lige Liv hentede Begreb »op« og »ned«.
Frit svævende i. Rummet som en Ballon, der
sejler i Luften, — ja langt mere fri end Ballonen,
der bæres af Luftbølgerne, medens Verdenskløderne
krese i den absolute Tomhed, — er Jorden en Bold
for de usynlige, kosmiske Kræfter, hvis Bud den maa
lyde, —en Sæbeboble, der omtumles af det svageste
Pust. Vi kan for øvrigt let selv dømme derom ved
et Overblik over de £//eve vigtigste Bevægelser, den
udfører. Maaske vil de hjælpe os til at finde det
»faste Punkt«, som vor filosofiske Ærgærrighed
stræber efter at opdage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
