Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 HIMMEL OG JORD.
En xzende Bevægelse, som ligeledes skyldes vor
Maanes Tiltrækning, forandrer uophørligt Beliggen-
heden af de to Kløders (Jordens og Maanens) fælles
Tyngdepunkt og af Jordens Plads i Rummet. Naar
Maanen er forud for os i Ekliptika, fremskynder den
Jordens Løb; naar den gaar bagefter, hæmmer den
dette, som om den holdt os i en Tømme; det er
en maanedlig Variation i Jordens Bevægelse.
Naar Jorden passerer mellem "Solen og Jupiter
i en Afstand fra den sidste af ca. 34 Millioner Mil,
bringer Kæmpeplanetens Tiltrækning vor lille Klode
til at vige lidt mere end 2 Bueminuter udenfor dens
absolute Bane. Matrs,og Saturn virke ogsaa i samme
Retning, men svagere. Omvendt bringer Venus’s
Tiltrækning, naar den staar mellem os og Solen, vor
Klode tilat nærme sig "denne ec» 77/,;Bueminut!
Disse fra andre Himmellegemer hidrørende For-
styrrelser i Klodens Gang, Perturbationer, danne en
tiende Klasse af de Korrektioner, man maa anbringe,
naar: man vil udfinde vort Himmelfartøjs nøjagtige
Kurs.
Da alle Planeternes samlede Vægt udgør om-
trent en Syvhundrededel af Solens, falder det Tyngde-
punkt, hvorom Jorden tilbagelægger sin aarlige Bane,
aldrig ganske sammen med Solens Centrum, men
ligger ofte helt udenfor Solkuglen. Strengt taget
løber Jorden ikke rundt om Solen, men begge de
to Himmellegemer, Sol og Jord, bevæge sig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
