Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 BREVE FRA MORS.
57
Nej, faa vi Krig, er jeg rigtignok glad ved
at komme til København, thi her er man som
levende begravet eller som mellem levende Lig
— om Sagen ellers lod sig gøre. Og hvorfor
ikke? Ere ikke de fleste ældre Mennesker paa
en Maade Lig? Lig i Poesiens og Begejstringens
Rige?«
d. 16de April 1849.
»I Tirsdags Morges kom det første forvirrede
Rygte om Ulykken ved Egernførde, men det var
saa løst, lød saa utroligt, at jeg ikke fæstede
mindste Tro dertil. Om Eftermiddagen besøgte
Balslevs os og bragte Løbesedlen med, som de
havde faaet Aftenen i Forvejen. Louise græd
— over Gefion, som ikke var sprængt, over
Christian den Ottende, som var tabt, og over den
stakkels Paludan, som nu maatte være et
ulykkeligt Menneske. Jeg mente, Manden havde gjort
sin Pligt, og begge vare vi tilbøjelige til at skyde
Skylden paa Skibets ulykkelige Navn: Christian
den Ottende. Balslev omtalte Sagen paa sin
sædvanlige rolige Maade, men han havde dog
ikke kunnet sove om Natten. Her var de, som
de plejer. Bedst kan jeg dog lide Madammen,
som aabent tilstaar, at naar det kun maa gaa
godt, saa længe hun og hendes Børn lever, er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
