Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
FAMILIEBEKYMRINGER OG NÆRINGSSORGER.
Ved Foraarstid 53 begynder Næringssorger og
Svaghed i Forbindelse med Familiebekymringer at
kaste Skygge over Kvistværelset i Fortunstræde. Hun
skriver til Axel i April: „Selv har jeg det godt og
forlanger ikke bedre end at leve og dø i denne Stue.
Men jeg synes, det ser saa svært ud for de fleste af
os Søskende i denne Tid, og det ligger mig tungt
paa Hjerte, især hvad Vilhelm angaar*). Jeg kan
ikke lade være at tænke paa den Tid, da han var
saa rask og altid sang — da han kom hjem fra
Krigen **) og blev ved at se paa mig og løftede mig
højt i Vejret, som om jeg var en Dukke. Han stod
mig nærmest i Alder og har altid været mig saa
usigelig kær."
Han er alligevel ikke forknyt og gør, hvad
hun kan, for at bjerge sig Udkommet. Alt bliver
godt igen imellem hende og Otto, da han besøger
hende og ser, „hvor nydeligt og rart hun har det".
Da han ser hendes malede Fade og Vaser, udbryder
han rørt: Mathilde er saa dygtig!
Hvor knapt og trangt hun har haft det til Tider,
ses af et Brev fra Ilia til Axel fra Juni samme Aar:
„— — Mathilde derimod er trist og temmelig
medtagen. Jeg kom derop en Dag og fandt hende
forknyt, skønt hun stræbte at skjule det. Da vi
havde siddet lidt, spurgte jeg saadan hen, hvad hun
skulde have til Middag, og flk da at vide, at hun
*) Vilhelm var da bleven angrebet af den Brystsygdom,
som det følgende Efteraar voldte hans Død.
**J Hvor lian og Otto var gaaet med som Frivillige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
