Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
»MINONA« .
det eneste, hun har, og kan blive godt med Tiden.
Desuden — kun er vel god og rar, men kendes
Humør er ikke saaledes, at det i mindste Maade kan
være nogen Opmuntring at kave kende om sig, og
hun selv føler det nok til at blive rent desperat, naar
kun ikke den meste Del af Dagen kan sidde ene.
Det piner og bedrøver mig at se, hvorledes hun
spilder sine Ungdomsaar paa, hvad jeg anser for
Forkert-keder. Jeg tænker i dette Øjeblik paa det gamle
Vers: For silde til Syndernes Kundskab hun kom —
Da Pungen var tom o; da Ungdommen var forbi.
Men kvad, en gammel Pige er dog ogsaa et Menneske!
Og skønt det er temmelig kaardt at betale med hele
Livets Lykke for at blive et Menneske, saa tør man
dog ikke finde Prisen for køj, naar man nogenledes
opnaar det, man har givet den for."
„Minona", som udkom paa Høsts Forlag 1854,
er Matkilde Fibigers sidste Forsøg paa at vinde et
Navn — og tjene sit Udkomme — som
Forfatterinde. Man kunde med dens Indhold for Øje betegne
den som en sidste Krampetrækning af en Vilje, som
derefter giver tabt, for gennem Kamp og Selvprøvelse
at ytre sig under andre Former.
Søskendeparret Viggo og Minona Aagesen, Bogens
Hovedpersoner, kave ikke set hinanden i mange Aar,
og da ulykkelige Familieforkold tilmed førte dem
kver sine Veje i deres Barndom, ere de fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
