Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lugtet langs væggene, for rare ting var nok hændt i det huset. Derinde i
den gilde storstuen laa engang han Sølvtollef død oppe paa bordet, — han
som blev dræpt av Sevligutten.–Ofte kunde en høre, der blev trampet
vild dans i den samme stuen. Det var storkaksen fra gamle dage med alle
turebasserne sine: de hujet, bandet og knipset med fingrene, mens blaa
flammer lyste ut av vinduerne.
Ovenpaa, hvor vi hadde vort soveværelse, var det ikke stort bedre.
Derinde i det lille «uldværelse» med de vældige umalte bjelkevægger van«
dret om natten en mand med sit hode under armen frem og tilbake. Og
i den store mørke sal ved siden av med de låve smaarutete vinduer hændte
det, at en hørte klynkende jammer av et nyfødt barn inde i den store uhyg«
gelige ovn.–-
— «Ja sandt! Du kan forsørge mig spørge hokken du vil.»
Alt slikt gjorde et lokkende eventyrlig indtryk paa mig. Hadde jeg
truffet den svarte styggen ute paa tunet, vilde jeg sikkert klappet det lange
ragget hans: «Nei jasaa da, bisken, — er du der da, bisken min.»
Vinternætterne var straalende vakre og kulden knakende. Hver eneste
draape i bøtter og kar bundfrøs. Ret som det var, smaldt det i den klakne
væg, som slag av en trollnæve. Utenfor lyste maanen stor og klar. Over
hele det store hvite snedække straalte der tusen blink i blink, som om
himlen hadde drysset sin stjernevrimmel ned over vor fattige jord.
Hvilken forunderlig ensom stilhet!–-
Langt borte i skogaasen jamret en hare. Saa kom der et drøn fra isen
paa solevatnet. Stille sank natten i drømme.
Om morgenen var det sørgelig ondt at komme op av sengen. Det var
saa kaldt, at det bet i ansigtet, og vinduerne var helt dækket av de pragt«
fuldeste isblomster. Vore deilige potteplanter, som vi hadde strævet svært
med at bevare, stod allesammen frosne og døde. Bare den gamle kakkel«
ovn, som netop hadde indtat sin dugelige frokost, brummet og vrøvlet i
største velvære.–-
Hvor umaadelig sent og tungvint alt kunde gaa deroppe. Ventet vi
et litet hestelæs fra byen, var der altid noget ærgerlig i veien, tigging og
betaling, kløing i hodet og bak og mange betenkeligheter. Næsten altid
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
