Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
man kunde høre det helt henne i den anden Ende
at Huset. Aa, hvad jeg har lidt!
— Men var han da ogsaa ved sin Besindelse?
— Ja, hviskede hun: — lige til det sidste.
Han tog Afsked med os et Kvarter før sin Død,
og bad endogsaa om, at vi vilde føre Volödja ud
af Værelset.
Til Trods for den ubehagelige Bevidsthed om
det Hykleri, hvori saa vel han selv som Damen,
der sad lige over for ham, gjorde sig skyldige i
dette Øjeblik, kunde Peter Ivänovitsch dog ikke værge
sig imod, at Tanken om, hvad det Menneske havde
lidt, som han havde kjendt saa nøje, først Som en
livlig Dreng og Skolekammerat, og dernæst som
Kollega og stadig Makker ved Spillebordet, pludselig
forfærdede ham. Han saa? igjen for sig denne Pande,
denne Næse, der laa og trykkede paa Overlæben,
og blev helt angst og bange for sit eget
Vedkommende.
„Tre Døgns forfærdelige Lidelser og Død. Men
det er jo noget, som straks, hvad Øjeblik det skal
være, ogsaa kan arrivere én selv," tænkte han, idet
det gyste i ham. I samme Nu, uden at han vidste
hvorledes, kom imidlertid den Idé ham til
Undsætning, hvormed Folk i fieglen berolige sig ved
saadanne Lejligheder, at det. jo var noget, som var
overgaaet Ivan Ilitsch, men ikke ham, og at der ikke
var nogen som helst Rimelighed eller Mulighed for,
at der skulde kunne ske ham noget lignende;
hvis han havde kunnet tænke sig det et Øjeblik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
