- Project Runeberg -  I Kamp for Lykken : Livsbilleder /
43

(1888) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43

af Fuldkommenhed, at han endogsaa, som en
Virtuos, undertiden kunde tillade sig, lige som for
Spøg, at blande sine tjenstlige og private Forhold
med hinanden. Han tillod sig det saa meget mere,
som han følte sig stærk nok til hvad Øjeblik det
skulde være at kunne lade det rent tjenstmæssige
træde i Forgrunden og skyde det menneskelige til
Side. Disse Manøvrer foretog han, som sagt, ikke
blot med Lethed. Behagelighed og Anstand, men
med ligefrem Virtuositet. I Pavserne mellem
Forhandlingerne røg han og drak Te, medens han
underholdt sig lidt om Politik, lidt om almene
Interesser, lidt om Kortspil, men især dog om nye
Ansættelser. Naar han saa træt vendte hjem herfra,
var det stadig med samme Følelse som en Virtuos,
der med Glands har skilt sig fra sit Parti som en
af de første Fiolinister i Orkestret. Hjemme var
Datteren saa tagen ud med Moderen eller de havde
Gjæster; Sønnen, som gik i Gymnasiet, forberedte
sig paa Lektierne med sin Huslærer og lærte
punktlig alt, hvad man overhovedet lærer i disse
Skoler, og saaledes var alting godt. Naar der ikke var
Gjæster til Middag, kunde Ivan Ilitsch undertiden
efter Bordet sætte sig til at læse i en Bog, som for
Tiden var meget paa Tale i Byen, og orn Aftenen
tog han saa fat paa sine Forretninger, d. v. s.
gjennemlæste forskjellige Aktstykker, hvorved han
saa’ efter i Loven, sammenholdt Vidneudsagnene
og noterede de tilsvarende Lovbestemmelser. Han
hverken kjedede eller morede sig ved dette Arbejde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:42:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forlykken/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free