Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
vidste noget om det; lians Omgivelser forstode det
ikke eller vilde ikke forstaa det, medens alt efter
deres Mening gik ved det gamle. Det var især
dette, som pinte ham. Han saa’, hvorledes selv
hans nærmeste — navnlig Hustruen og Datteren,
som vare i fuld Fart med at gjøre Visiter — heller
ingen Ting bemærkede, og hvorledes det ærgrede
dem, stadig at se ham saa forstemt og
fordringsfuld — lige som det var noget han selv var Skyld
i. Selv om de ogsaa bestræbte sig for at skjule
det, saa’ han dog godt, at han var dem i Vejen,
og at hans Hustru kun havde besluttet at holde
sig inden for visse bestemte Grændser over for
hans Sygdom, lige meget hvad han saa sagde eller
foretog sig Denne Beslutning kunde undertiden
komme til Orde paa følgende Maade: „De véd,"
sagde hun til sine bekjendte, „Ivan Ilitsch er ikke
som andre fornuftige Folk, at han strengt skulde
holde sig til den Kur, som er foreskreven ham.
En Dag tager han Draaber, spiser, hvad Doktoren
har anordnet ham og lægger sig til rette Tid;
men næste Dag, hvis jeg blot ikke passer paa,
glemmer han sin Mikstur og spiser Stør, som er
ham forbudt, ja bliver oven i Købet siddende ved
Spillebordet til Klokken et om Natten.
— Naar har saa det været? siger Ivan Ilitsch
ærgerligt: — blot én Gang hos Peter Ivänovitsch.
— Men igaar hos Schebeks ?
— Jeg kunde alligevel ikke sove for Smerter.
— Det maa nu være som det vil; men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
