Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
gyndte med at jeg stødte mig i Siden; men jeg var
dog den samme, som jeg altid havde været. Det
gjorde lidt ondt i Førstningen, senere mere, saa
kom Lægerne til, det blev snavs med Humøret, deraf
denne Modfaldenhed og Melankoli, saa kom igjen
Lægerne, og imens gled jeg stadig nærmere og
nærmere mod Afgrunden. Kræfterne tage mere og
mere af . . . -Teg svinder ind som en Skygge, Øjet
er livløst . . . Det er Døden, som nærmer sig, og
jeg tænker kun paa Blindtarmen, tænker paa,
hvorledes jeg skal faa den i Stand, og saa er det Døden. —
skulde det virkelig være Døden?" Rædsel greb
ham, han kunde næppe aande, og idet han bukkede
sig efter Svovlstikkerne kom han til at støde Albuen
imod en lille Piedestal, Som stod ved Siden af
Sengen. Piedestalen var ham i Vejen, det. smertede
i Albuen, og i sin Ærgrelse stødte han til og
væltede Piedestalen. Fortvivlet, gispende efter Vejret
kastede han sig tilbage paa sit Leje, idet han
ventede, at Døden straks vilde indfinde sig.
Samtidig hermed toge Gjæsterne bort.
Praskövja Fjodorovna, som havde ledsaget dem og
havde hørt Faldet, kom ind til Manden.
— Hvad er der hændet?
— Ingenting. Jeg kom blot. til at vælte
Piedestalen.
Hun gik ud og vendte tilbage med et tændt.
Lys. Han laa og trak Vejret tungt og stødvist,
som en, der har løbet en lang Strækning, medens
han saa’ paa hende med stive Øjne.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
