Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
nu mere i Stand til at udøve denne Virkning. Han
gjorde ikke desto mindre stadig Forsøg paa at
gjenopfriske disse Følelser og Stemninger.
Saaledes sagde han undertiden til sig selv: „Jeg vil
nu kun tænke paa mine Embedsforretninger; det
er dog dem jeg stadig har levet for.* Og han
begav sig hen i Retten, idet han forjog alle sine
mørke Tanker og Bekymringer. Her flk han sig
først en Passiar med Kollegerne, hvorpaa han indtog
sin Plads for Enften af Bordet, idet han efter
Sædvane, støttende sig med de udmagrede Hænder paa
Armene af sin høje Egetræs-Lænestol, omfattede
Forsamlingen med et fraværende og tankefuldt Blik.
Efter endnu at have bøjet sig over imod sin
Sidemand og hvisket ham et Par Ord i Øret. samt
trukket Papirerne, der var lagt til Rette for ham,
nærmere hen til sig, slog han pludselig Blikket i
Vejret, rettede sig i Sædet og erklærede Mødet for
aabnet. Han begyndte nu at udvikle Sagen, der
forelaa, men lige som han var midt i sin Tale,
begyndte pludselig Smerten i Siden, uden mindste
Hensyn til hvad Ivan Ilitsch foredrog, igjen at lade
høre fra sig. Først gav Ivan Ilitsch Agt paa den,
saa forsøgte han at fordrive Tanken om den; men
den vedblev, og pludselig kom Døden selv og
stillede sig lige foran ham. Ansigt til Ansigt, og
saa’ paa ham. Han blev som lamslaaet. Ilden
slukkedes i hans Øje, og han begyndte paa ny at
spørge sig selv: „Skulde virkelig den alene være
Sandheden V" Saa vel hans Kolleger som hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
