Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
— Hvad er til Tjenester1
— Det maa være dig ubehageligt, kan jeg
tænke. Men Du maa have mig undskyldt. Det er
ikke med min gode Vilje.
— Gud bevares! udbrød Geråsim med et
straalende Smil. som blottede en Rad af sunde
hvide Tænder: —Hvad er der at tale om? Hérren
er jo syg.
Let og kvikt som sædvanlig forrettede Geråsim
sin vante Gjerning, og det varede ikke mere end
fem Minuter før han allerede var tilbage igjen.
Ivan Ilitseh sad endnu stadig i Lænestolen i
den samme Stilling som før.
— Geråsim, sagde han: — vær saa god at
hjælpe mig lidt. Kom her hen. — Geråsim nærmede
sig. — Løft mig op. Jeg har saa ondt ved at gjøre
det selv, og jeg har sendt Tjeneren i Byen.
Geråsim lagde sine stærke Arme om lians Liv
og løftede ham let og forsigtig i Vejret, hvorpaa
han, støttende ham med den ene Haand, trak
Benklæderne op med den anden og vilde hjælpe
ham til Sæde. Ivan Ilitseh bad ham føre sig hen
til Sofaen, hvad Geråsim ogsaa gjorde, uden at det
kostede ham mindste Anstrengelse, skjønt han
næsten maatte bære ham der hen.
— Tak! Som dog alting gaar let og godt
for Dig1!
Geråsim smilede fornøjet og vilde gaa. Men
hans Nærværelse virkede saa velgjørende paa Ivan
Ilitseh, at denne nødig vilde skilles fra ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
