Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Livet kan umulig være saa meningsløst, saa
afskyeligt, hvorfor skal man saa dø og dø under
Smerter? Nej, det maa ikke hænge rigtig sammen.
„Maaske har jeg ikke levet saaledes som jeg
burde?" spurgte han pludselig sig selv. „Men
hvorfor skulde jeg ikke have levet som jeg burde,
naar jeg har gjort alt som sig hør og bør?"
svarede han, idet han øjeblikkelig forjog denne eneste
Løsning paa Livets og Dødens Gaade, som noget
rent forkasteligt.
„Hvad er det da saa Du vil nu? Leve ? Hvorledes
leve? Maaske det Liv, som Du lever i Retten, naar
det hedder sig: „Retten er sat" . . .? „Retten er
sat, Retten er sat," gjentog han for sig selv. „Ja,
der har vi Retten og Dommen! . . . Men jeg har
jo dog ikke forbrudt mig i noget!" udbrød han
harmfuldt. „Hvorfor skal jeg saa . . .?" vedblev
han, idet han holdt op at græde og vendte sig
om til Væggen, stadig tænkende over et og det
samme: hvorfor, af hvad Grund dette rædsomme
skulde vederfares ham ?
Men hvor meget han end tænkte over dette
Spørgsmaal, fandt han dog intet Svar. Og selv
om det ogsaa traf sig, som oftere var Tilfældet, at
den Tanke kunde opstaa hos ham, at det hele
skrev sig fra, at han ikke havde levet saaledes
som han burde, mindedes han straks den
Regelmæssighed og Korrekthed, der altid havde
udmærket hans Liv, og skyndte sig at forjage denne
besynderlige Tanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
