Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
tragtningerne med Hensyn til Nyren en tvivlsom
og fantastisk Karakter, medens Bevidstheden om
den nær forestaaende Død vandt større og større
Sikkerhed.
Naar Haabet engang imellem vilde til at blusse
op i ham, mindedes han kun, hvad han havde
været for tre Maaneder siden og hvad han nu var,
hvorledes det gradevist var gaaet ned ad Bakke
med ham — og Haabet svandt som et Lysskjær i
Mørket.
I den sidste Tid af den Ensomhed, hvori han
befandt sig, medens han laa der paa Sofaen med
Ansigtet ind imod Væggen, ene og forladt i den
folkerige By, forladt af sine talrige bekjendte,
forladt af sin Familie. — en Ensomhed, der ikke
kunde være fuldkomnere noget Steds, ikke paa
Havets Bund, ikke i Jordens Indre, — i den sidste
Tid af denne frygtelige Ensomhed levede Ivan
Ilitsch udelukkende i Fortiden. Det ene Billede
viste sig for ham efter det andet. Det begyndte
altid med noget, som laa nær i Tiden, for derfra
at gaa over til noget, som laa langt tilbage i
Barndommen og knyttede sig til denne. Naar Ivan Ilitsch
saaledes kom til at tænke paa den kogte Svedske,
man nylig havde foreslaaet ham at spise, mindedes
han de rynkede franske Svedsker han havde spist
som Barn, hvilken ejendommelig Smag de havde
havt, hvorledes Tænderne vare løbne i Vand paa
ham hver Gang de naaede Stenene, og samtidig
hermed vaagnede der en hel Række andre Erin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
