Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De tre gamle Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
næste, „Fader Vor" gjentog den tredje af de gamle.
— „Du, som er i Himlen". De gamle gjentog:
„Du, som er i Himlen"; men den næstældste
fortalte sig; den høje kunde ikke faa Ordene rigtig
frem, da Skjægget var vokset ham ind i Munden,
og den ældste, som ingen Tænder havde, kunde
ogsaa kun utydelig fremlæspe det sagte.
Biskoppen gjentog Sætningen, hvorpaa han
endnu engang lod de gamle gjentage den efter sig.
Han satte sig ned paa en Sten, medens de gamle,
staaende i en Kreds om ham, hang ved hans
Læber og gjentog hvert af hans Ord efter ham.
Hele Dagen igjennem arbejdede Biskoppen med
dem, idet han gjentog hvert Ord ikke ti, men tyve
og hundrede Gange, uden at de gamle dog kunde
komme efter det. Han tabte alligevel ikke
Taal-modigheden; men for hver Gang en af de gamle
begik en Fejl, rettede han ham straks og lod dem
alle sammen gjentage det hele forfra. Han hvilede
ikke, før de havde lært Bønnen udenad, saa de
baade kunde gjentage den sammen med ham og
fremsige den alene. Den ældste var den, som først
blev færdig med at lære, og da Biskoppen havde
overhørt ham et Par Gange, lod han ogsaa de
andre to hver for sig gjentage hele Bønnen.
Skumringen faldt paa, og Maanen havde allerede
vist sig over Havfladen, før Biskoppen rejste sig
for at tage ombord. Ved Afskeden faldt de gamle
paa Knæ for ham; men han løftede dem kjærligt op
og kyssede hver især, medens han formanede dem til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
