Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De tre gamle Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
— Gud forbarme sig! De gamle løber jo efter
os paa Vandet, som det kunde være paa tør Jord!
Pilgrimmene, som hørte Raabet, sprang op
og styrtede hen i Bagstavnen paa Skibet, hvorfra
man tydeligt saa’ de gamle, som løb bagefter i
Kjølvandet, medens de holdt hinanden i Haanden
og gjorde Tegn til at man skulde stanse Skibet.
Alle tre løb de paa Vandet, som paa tør Jord,
uden saa meget som at bevæge Fødderne.
Man havde endnu ikke haft Tid til at tage
Sejlene ind, før de gamle allerede vare oppe paa
Siden af Skibet. De traadte lige hen til Rælingen,
hvor de flk Øje paa Biskoppen og raabte med
høj Røst:
— Du Guds Mand! Vi har rent glemt, hvad
Du lærte os. Saa længe vi gjentog det, huskede vi
det endnu, men blot vi holdt op en Stund, glemte
vi et af Ordene, og saa løb det hele Sur for os.
Vi husker ikke mere noget af det. Lær os paa ny.
Biskoppen slog Kors for sig og sagde, idet
han bøjede sig ud over Rælingen paa Skibet :
— Eders Bøn har fundet Vej til Gud. Det er
ikke mig, som skal lære jer. Bed I for os Syndere!
Med disse Ord knælede Biskoppen for de gamle.
Disse stode lidt, saa vendte de om og begave sig
tilbage over Havet.
Og lige til Daggry saa’ man et Lysskjær fra
den Kant, hvor de gamle vare svundne ud af Syne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
