Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
VII.
Paköm lagde sig paa det bløde Leje man
havde indrettet til ham; men han kunde ikke falde
i Søvn. Han tænkte bestandig paa Jorden: „Det
kan nok nok være jeg skal hugge mig et ordentlig
Stykke! Jeg kan gjøre en Kreds paa mindst femti
Verst paa en Dag, især med de lange Dage vi
har nu. Femti Verst Jord — det har noget at
sige! Jeg udsøger mig ei rigtig godt Stykke, som
jeg dyrker selv: Resten sælger jeg eller lejer ud
til Bønder. Jeg antager et Par Karle og pløjer et
halvt hundrede Desjætiner op. Kvæget kan saa f’or
Resten spadsere om, hvor det lyster. Der bliver
Plads nok."
Paköm sov ikke hele Natten. Først henimod
Daggry faldt han lidt i Blund; men han var aldrig
saa snart falden i Blund, før han begyndte at
drømme. I Drømme ser han, hvorledes han endnu
stadig ligger i det samme Telt, hvori han gik til
Sengs Aftenen i Forvejen, og hører en underlig
klukkende Latter uden for. Han faar Lyst til at
se, hvem det er der ler, staar op, og da han er
kommen hen i Døren paa Teltet,’ ser han den
samme Bashkirer-Ældste, som han talte med igaar,
sidde lige uden for og holde sig paa Maven, mens
han ler saa han er nærved at revne. Han gaar
hen til ham og spørger ham: „Hvad ler Du ad?"
Men saa er det ikke Bashkireren han ser, men
Kjøbmanden, der nylig tog ind til ham og fortalte
om Jorden. Lige som han skal til at spørge ham:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
