Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor megen Jord har vel et Menneske nødig? - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Derpaa skilte han sig ved sin Kappe og snørede
Bæltet fastere sammen om Livet. Efter at han
endnu havde stukket Brødposen ind paa Brystet,
bundet Vandflasken fast ved Bæltet og trukket
Støvleskafterne op, tog han Spaden fra Karlen og
lavede sig til at gaa. Han vidste kun ikke, hvilken
Retning han skulde tage. Det var svært at
bestemme sig; der var godt overalt hvor man saa’.
„Det er lige meget, hvad Vej jeg gaar," tænkte
han, „lad mig gaa dér hen, hvor Solen staar op."
Han stillede sig med Ansigtet imod Øst og gav sig
til at røre Lemmerne, medens han ventede paa at
Solen skulde vise sig over Horisonten. „Man skal
ikke spilde Tiden," tænkte han, „og det er desuden
lettere at gaa i Morgenkølingen." Aldrig saa snart
var Solen brudt frem, før Paköm tog Spaden paa
Nakken og gik ud i Steppen.
I Begyndelsen gik han kun smaat til, og da
han havde tilbagelagt hen imod en Verst, stansede
han, gravede et lille Hul og lagde Græstørvene i
Bunke for at de bedre kunde falde i Øjnene. Saa
gik han videre. Efterhaanden som han kom i
Gang tog han større Skridt, og da han endnu havde
gaaet et godt Stykke, stansede han igjen og gravede
et nyt Hul.
Han saa’ sig tilbage. Højen laa klart oplyst
af Solen, og Paköm k.unde endnu baade skjelne
Folkene, der stode oppe paa den og de glinsende
Hjulskinner paa Vognene, som holdt neden for.
Efter de Beregninger han gjorde maatte han have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
